Search
Esc
to search a new word
deafen
origin
Germanic
verb
1300s
To cause someone to lose hearing, or to overwhelm with excessive noise.
Synonyms
stun
informal
overwhelm
neutral
drown out
neutral
Timeline
Explore
deafen
current
Modern English
deafenen
1300s
Middle English
deaf
pre-1100
Old English
*daubaz
pre-500 CE
Proto-Germanic
*dheubh-
pre-3000 BCE
Proto-Indo-European
A
−
A
A
+
Search
Browse
Saved